![]() |
||||
|
FCI Standard Nr 5 22.01.1999 (GB) (ORG 24.06.1987)
COCKER SPANIEL (English Cocker Spaniel) Oprindelsesland: Storbritannien Anvendelse: Stødende jagthund. Klassifikation: FCI Gruppe 8 (Retrievere, stødende jagthunde, vandhunde), Sektion 2 (Stødende jagthunde). Med brugsprøve. Helhedsindtryk: Glad og robust, med gode jagtegenskaber, harmonisk og kompakt. Måler omtrent det samme i skulderhøjde som fra manke til halerod. Temperament: Muntert væsen med altid logrende hale. Har typiske, travle bevægelser, især når den følger en fært. Går frygtløst gennem tæt krat. Blid og hengiven, dog fuld af overstrømmende livsglæde. Hoved: Stop : Markeret, placeret midtvejs mellem næsen og nakkeknuden. Næse : Stor og bred nok til at sikre en fintmærkende lugtesans. Næseparti : Kvadratisk. Kæber, bid : Stærke tænder med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs at de øverste fortænder tæt overlapper de nederste, og at biddet ligger vinkelret på kæberne. Kinder : Ikke fremtrædende. Øjne: Runde, men ikke udstående. Mørkebrune eller brune, aldrig lyse, men dog hos brune, liver roan og brun-hvide hunde mørkt nøddebrune for at svare til pelsfarven. Udtrykket er intelligent og mildt, men vågent, åbent og muntert. Øjenrandene skal slutte tæt. Ører: Dråbeformede, lavt ansatte i højde med øjnene. De tynde ørelapper skal kunne nå frem til næsespidsen. Godt behæng af langt og lige, silkeagtigt hårlag. Hals: Moderat lang, muskuløs. Smukt indpasset i de skråtliggende skuldre. Krop: Stærk og kompakt. Overlinie: Fast og vandret, blødt faldende fra lændens afslutning mod haleroden. Lænd : Kort og bred. Bryst: Veludviklet, med dybt underbryst. Hverken for bred eller for smal i fronten. Ribbenene er godt hvælvede. Hale: Ansat en smule lavere end ryglinien. Den skal have muntre bevægelser og bæres vandret, aldrig rejst. Traditionelt kuperet, men aldrig for kort til at skjule eller for lang til at genere den uophørlige, muntre haleaktion under arbejdet. (NB! Kupering er forbudt i Danmark) Lemmer: Skuldre: Skråtliggende og fintbyggede. Bagpart: Bred og godt rundet, meget muskuløs. God knoglekraft i benene. Knæ: Velvinklede. Haser: Lavt ansatte og korte, der yder rigeligt fraskub. Poter: Faste, med tykke trædepuder. ”Kattepoter”. Bevægelse: Effektiv, med kraftigt fraskub. Meget jordvindende. Pels: Farve : Forskellige. Hos ensfarvede hunde er hvidt kun tilladt på brystet. Størrelse: Omtrentlig skulderhøjde for hanner 39 41 cm, tæver 38 39 cm. Omtrentlig vægt 12.5 14.5 kg. Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang. Standarden udgivet af FCI 22 JANUAR 1999 Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité MAJ 1999 |
||||